15.03.2018

Bynatur var eftermiddagens store spørgsmål den 1. marts 2018 hvor Opland havde inviteret samarbejdspartnere til den årlige Nytårskur. Opland kunne samtidig fejre indflytning i nye lokaler på Tranevej 16.

For at blive klogere på begrebet bynatur havde vi inviteret tre relevante og interessante oplægsholdere ind til en diskussion om hvad bynatur er for en størrelse.

Hvad er Bynatur? 

Peter Juhl, Direktør og Landskabsarkitekt indledte og motiverede temaet bynatur. Med Strategi 2015 – 2025 – Bynatur i København, af Københavns Kommune in mente, stillede Peter spørgsmål til hvad bynatur er. Naturgrundlaget er udgangspunktet for Oplands arbejde, hvad enten vi arbejder med parker, byrum, gårdrum, vejarealer eller legepladser. Ved hvert projekt arbejder vi ud fra forskellige parametre som æstetik, sanselighed, bæredygtighed, funktionalitet, økonomi og drift. Natur og naturindhold indgår i disse parametre, men er ikke en selvstændig og målbar parameter – endnu. Naturen påvirker alle menneskets sanser, skaber rum og oplevelser som har en dokumenteret, helende effekt på mennesket.

Vi har på tegnestuen haft begrebet bynatur op til diskussion. Hvad dækker begrebet over og hvordan skabes natur i byen? Har vi at gøre med særlig beplantning i byzoner, pleje af bio- og artsdiversitet, klimasikring, urbant velvære for byboere eller et godt mix af det hele? Hvorfor er kvaliteten af naturen/kulturen ikke et parameter på linje med de andre designparametre?

I takt med klimaforandringerne, anvender vi aktivt naturen med henblik på at fremtidssikre vores byer. Senest med projekter som PunktVÏS og Holmegårdsparken, hvor beplantning over terræn og teknik under terræn bidrager med sanselighed, skaber diversitet og anvender regnvandet til at forbedre naturkvaliteten.

Målbarhed 

Et centralt element i bynaturen er dens målbarhed. Forstkandidat hos NIRAS, Cathrine Jeanty Brandt Larsen kunne ud fra byens grønne, rumlige typologier; gårdhave, gade, bygning og byrum fortælle, hvordan måling af bynaturens kvaliteter foregår i praksis. Størrelsen og sammenhængen af grønne arealer er væsentlige for en høj score af bynatur. Her tæller grønne tagflader og facadebeplantning også med i arealberegningen.

Biolog og Naturbonde hos ØSTERLED I/S, Esben Tind fortsatte og tilføjede, hvordan kvantiteten af bynatur kan prioriteres og forbedres i landets byområder. I kvaliteten indgår bl.a. ”naturområdets” kontinuitet, vildhed, oprindelse og autenticitet. Hjemmehørende- og insektbestøvede arter er at foretrække samt en biodiversitet skabt med strukturel variation og forskellige vegetationstyper. I forhold til drift og pleje er fri succession og ekstensiv pleje befordrende for en bedre naturkvalitet.

Drift & Bynatur 

Et samtaleemne i diskussionen var hvordan vi kan udvikle en strategi for vores bynatur, hvor driften
– eller manglen på samme – er i overensstemmelse med arternes levevilkår. Hvordan kan bynaturen gøres ”driftsfri” og samtidig tilgodese borgernes forventning til ”pænhed”.

Christine Nuppenau, Landskabsarkitekt, ph.d. og enhedschef i Byens Drift, Københavns Kommune, kunne i forlængelse af ovenstående fortælle om de driftsmæssige udfordringer i det praksisnære arbejde med bynaturen. Her i blandt, hvordan byens borgere undrende ser til, når grønne vækst trimmes eller fældes. Der eksisterer således en driftsmæssig forvirring ift. hvad der blot er nødvendig pleje, og hvad der forekommer som udslettelse af bynaturen.

Som efterrationalisering synes det mærkværdigt, at begrebet bynatur ikke er nået til driftsafdelingen og implementeret strategisk. Det er måske fordi at strategien for Bynatur i København er skabt af byplanlæggere til brug for lokalplanlægning og byudvikling. Deltagere fra Københavns Kommune kunne supplere med oplysninger om at krav til bynaturfaktorer vil blive iværksat i efteråret 2018, og at der i beregningen af kvaliteten af bynatur også medregnes den oplevede kvalitet for menneskene der anvender områderne.

Opland vil takke alle Jer der havde mulighed for at deltage, og ser frem til fremtidige inspirerende diskussioner.

Danske Landskabsarkitekter har desuden skrevet en fin artikel om vores arrangement, hvilket i kan læse her.