Amfi Vestsjælland
Fra grusgrav til kulturcenter
Sted Bregninge Bygherre Bregninge-Bjergsted Sogns Menighedsråd Status 2008 – 2010 Areal Ca. 6 ha
Ingeniør Danakustik Ydelser Hovedrådgivning – Projektudvikling, projektering, 3d projektering, udbud og tilsyn
Sted Bregninge
Bygherre Bregninge-Bjergsted Sogns Menighedsråd
Status 2008 – 2010
Areal Ca. 6 ha
Ingeniør Danakustik
Ydelser Hovedrådgivning – Projektudvikling, projektering, 3d projektering, udbud og tilsyn
I forbindelse med efterbehandling af grusgravområdet ved Bregninge på Vestsjælland, har menighedsrådet der ejer grunden, besluttet, at etablere et friluftsteater med plads til ca. 800 tilskuere.
Friluftsteatret indpasser sig i dag naturligt i omgivelserne, med teatrets tribune som bløde græsformationer. Tribunen brydes to steder af ståltunnelrør til gennemgang, hver med en loftshøjde på 2,4 m. Begge passager, trappeforløb og scene er etableret med flisebelægning.
Under projekteringen af Amfi Vestsjælland blev der udarbejdet en 3d terrænmodel, som dermed var en vigtig del af beslutningsprocessen.
Modellen blev under udførelsen brugt til maskinstyring, og det færdige anlæg blev etableret med 2 cm nøjagtighed.
For at imødekomme områdets nye funktionelle krav i forhold til publikum og optrædende, er der etableret vej- og stiforløb i grus. De nye vej- og stiforløb letter hele områdets tilgængelighed året rundt, og bidrager til de rekreative muligheder ved Bregninge By.
Placeringen af friluftsteatret er styret af målet om jordbalance, således at der hverken skulle køres jord til eller væk fra pladsen. Teatrets højeste punkt på tribunen ligger i kote 11.65 m. Det giver en højdeforskel på lidt over 7 meter i forhold til scenen og søbrinken. Mod Kalundborgvej bliver yderskråningen af tribunen ca. 3,5 meter høj.
Der er dertil placeret en mindre bygning til teknik, redskaber og toiletfaciliteter.
Lignende projekter
Skoleparken
Helhedsplan for nedrenovering af den almene og bevaringsværdige boligbebyggelse Skoleparken i Gladsaxe
Katrinebjerg
Tag- og gårdhaver til ny almen boligafdeling i Århus med blandede studieboliger og mindre familieboliger