En ode til sommerfuglene
September 2021
Oplands planteelskende landskabsarkitekt Maria Elise Füssel West brugte i år en del af sin sommerferie på at observere sommerfuglene. Det gav anledning til at se lidt nærmere på biodiversitetens påvirkning af det farverige insektliv og sommerfuglenes præferencer for nektarkilder. For hvordan navigerer man mellem alle de smarte udtryk – og hvad er det egentlig, der virker?
Fra akademisk volapyk til lettere omsættelig viden?
Det bliver hurtigt ret abstrakt at tale om at fremme og støtte biodiversiteten i haven, når ord som værts- og nektarplante, faunainteraktioner, økosystemtjeneste, rewilding og hjemmehørende planter flyver omkring. Men prøv alligevel at hæng fast, når jeg nu dykker ned i den vores havers bidrag til biodiversiteten.
Bier, sommerfugle og den nedadgående biodiversitet
Bier har i en periode været billedet på den nedadgående biodiversitet. Mange bier, er ramt af mangel på levesteder og nektarplanter. Bier er bare ikke et ret synligt billede for lægmand på biodiversitet eller mangel herpå. De er små og det er svært at se om der er mange eller få – eller om det f.eks. er en jordhumlebi eller tormentil-jordbi. Så hvordan kan man i det hele taget vide, om man gør det rigtige i haven??
Så er sommerfuglene straks nemmere at skelne fra hinanden, og smukke at se på ikke mindst. Antallet af sommerfugle og – arter er også for nedadgående grundet manglende diversitet i arter og levesteder. Derfor er det i mine øjne også nemmere at kunne sige noget om haven og landskabets (biodiversitets)værdi ud fra antallet og typen af arter af sommerfugle.
En sommerhobby med alvorlige undertoner
Hvad der startede som en slags feriehobby – observering af de farverige sommerfugle – bragte derfor også hurtigt nogle alvorlige (biodiversitets)erkendelser med sig. Fordi sommerfuglene er jo der, hvor der er værtsplanter og nektar, og hvordan hjælper jeg det bedst på vej?
Fra akademisk volapyk til lettere omsættelig viden?
Det bliver hurtigt ret abstrakt at tale om at fremme og støtte biodiversiteten i haven, når ord som værts- og nektarplante, faunainteraktioner, økosystemtjeneste, rewilding og hjemmehørende planter flyver omkring. Men prøv alligevel at hæng fast, når jeg nu dykker ned i den vores havers bidrag til biodiversiteten.
Bier, sommerfugle og den nedadgående biodiversitet
Bier har i en periode været billedet på den nedadgående biodiversitet. Mange bier, er ramt af mangel på levesteder og nektarplanter. Bier er bare ikke et ret synligt billede for lægmand på biodiversitet eller mangel herpå. De er små og det er svært at se om der er mange eller få – eller om det f.eks. er en jordhumlebi eller tormentil-jordbi. Så hvordan kan man i det hele taget vide, om man gør det rigtige i haven??
Så er sommerfuglene straks nemmere at skelne fra hinanden, og smukke at se på ikke mindst. Antallet af sommerfugle og – arter er også for nedadgående grundet manglende diversitet i arter og levesteder. Derfor er det i mine øjne også nemmere at kunne sige noget om haven og landskabets (biodiversitets)værdi ud fra antallet og typen af arter af sommerfugle.
En sommerhobby med alvorlige undertoner
Hvad der startede som en slags feriehobby – observering af de farverige sommerfugle – bragte derfor også hurtigt nogle alvorlige (biodiversitets)erkendelser med sig. Fordi sommerfuglene er jo der, hvor der er værtsplanter og nektar, og hvordan hjælper jeg det bedst på vej?
Hjemme i min have har jeg f.eks. set arterne nældens takvinge, admiral og guldhale, hvor der er mirabelletræer, vedbend, purpursolhat og sporebaldrian. Den sidste sommerfugl – guldhale – er rødlistet og kommer nok mest for mirabelletræerne (og slåen i nærheden). Og man skal ikke kimse ad vedbenden, som er fantastisk både som værts- og nektarplante – vel at mærke når den er over 10 år fra plantning og begynder at blomstre (og så langt er min vedbend i haven desværre ikke endnu). Skovblåfugl lægger nemlig æg på den. Nældens takvinge og admiral er vilde med sporebaldrians nektar – også selvom den ikke er hjemmehørende.
Hjemme i min have har jeg f.eks. set arterne nældens takvinge, admiral og guldhale, hvor der er mirabelletræer, vedbend, purpursolhat og sporebaldrian. Den sidste sommerfugl – guldhale – er rødlistet og kommer nok mest for mirabelletræerne (og slåen i nærheden). Og man skal ikke kimse ad vedbenden, som er fantastisk både som værts- og nektarplante – vel at mærke når den er over 10 år fra plantning og begynder at blomstre (og så langt er min vedbend i haven desværre ikke endnu). Skovblåfugl lægger nemlig æg på den. Nældens takvinge og admiral er vilde med sporebaldrians nektar – også selvom den ikke er hjemmehørende.
På hjortetrøst og tidsler, har jeg set både lille ildfugl, nældens takvinge, dagpåfugleøje, græsrandøje, tidselsommerfugl og kejserkåbe – den sidste er i øvrigt også rødlistet. Og på et område med mange lancetbladet vejbred, rødknæ og håret høgeurt har det vrimlet med alt fra lille ildfugl, dagpåfugleøje, stor kålsommerfugl, alm. blåfugl, vejrandøje til okkergul randøje.
Og endelig har jeg set masser af alm. blåfugl og skovblåfugle, hvor et stort areal var tilplantet med en blanding af merian og lavendel, i udkanten af en lille skov. Her var også utroligt mange forskellige slags humlebier – mange flere end jeg kunne tælle. Merian er virkelig potent som nektarplante ;-)
På hjortetrøst og tidsler, har jeg set både lille ildfugl, nældens takvinge, dagpåfugleøje, græsrandøje, tidselsommerfugl og kejserkåbe – den sidste er i øvrigt også rødlistet. Og på et område med mange lancetbladet vejbred, rødknæ og håret høgeurt har det vrimlet med alt fra lille ildfugl, dagpåfugleøje, stor kålsommerfugl, alm. blåfugl, vejrandøje til okkergul randøje.
Og endelig har jeg set masser af alm. blåfugl og skovblåfugle, hvor et stort areal var tilplantet med en blanding af merian og lavendel, i udkanten af en lille skov. Her var også utroligt mange forskellige slags humlebier – mange flere end jeg kunne tælle. Merian er virkelig potent som nektarplante ;-)
Én art er ikke biodiversitet
En del af vores arbejde er at planlægge landskaber, der skaber glæde året rundt for brugerne (og helst også insekterne!). Det være sig gennem former, farver, dufte mm. Som landskabsarkitekter har vi således gode muligheder for at styrke biodiversiteten. Men det kræver, at vi er dygtige til at anvende de ”rigtige planter” på ”de rigtige steder” og at vi anvender mange forskellige arter, og for at være helt ærlig, kan vi ikke hamle op med naturens egen evne til mangfoldighed. Alle planter er ikke skabt lige for bestøvere – der skal ganske enkelt forskellige værts- og nektarplanter til mange forskellige (bestøvere) insekter.
En anden udfordring er, at mange af de planter, der tiltrækker sommerfugle, bier osv., vil vi slet ikke have i vores haver og landskaber – disse tæller fx tidsler, brændenælder, vilde græsser, engbrandbæger (giftig!) og canadisk gyldenris. Sommerfuglene elsker dem dog, særligt seksplettet køllesværmer, larve af blodplet og bierne.
Vil du læse mere?
Man kan godt blive bidt af emnet, når man først er gået i gang, skulle jeg hilse at sige! Derfor kan jeg anbefale følgende bøger og hjemmesider til yderligere fordybelse i biodiversitetens store betydning og inspiration til hvordan du selv kan hjælpe naturen på vej:
Dave Goulson: Den kriblende have
Dave Goulson: Humlen ved det hele
Michael Stoltze og Mona Klippenberg – Biodiversitet: Sådan skaber vi en rigere natur