Økosystemtjenester er det lidt uskønne ord, der beskriver alt det skønne, som et økosystem gør for vores livskvalitet. Det dækker over så forskellige begreber som biodiversitet, temperaturregulering og stressnedsættelse. At naturen på den måde er vigtig og livgivende, er formentlig ikke nyt for nogen. Men aktivt at arbejde med økosystemtjenester i planlægningen af landskabsarkitektur er måske.

Det komplekse og dynamiske samspil mellem planter, dyr og mikroorganismer fungerer som gensidigt afhængige enheder i et økosystem. Dets tjenester er de afkast, som giver en positiv indvirkning på vores miljø og samfund – økonomisk, socialt og sanseligt. Det kan være et træ, der giver læ, regulerer temperaturen, fungerer som et pejlemærke i et landskab, bidrager til biodiversiteten, producerer spiselige frugter, viser os de forskellige årstider og virker stressnedsættende på os.

Værdisætning og et fælles sprog
Hos Opland bruger vi økosystemtjenester som hjælp til at sætte værdi på naturen og skabe et fælles sprog. Helt enkelt sagt kan det give en fornemmelse for, hvordan projektet skaber merværdi for sine omgivelser. Det er dog ikke en økonomisk markedspris, der bliver resultatet, men en mere holistisk og helhedsorienteret tilgang til hvad projektet kan bidrage med.

Som udgangspunkt er der 4 kategorier af økosystemstjenester, som i samspil med naturen bidrager med ydelser,
der er med til at regulere værdien i et landskab:

• Regulerende tjenester
• Kulturelle tjenester
• Forsynende tjenester
• Opretholdende tjenester

Vi bruger de forsynende tjenester på projekter, hvor klimaudfordringer ved større regnhændelser skal løses. Her håndteres regnvandet bl.a. lokalt ved nedsivning igennem jorden i naturgrøfter. Som merværdi af denne løsning opstår en række afledte effekter i form af grundvandsdannelse, som er med til at give rent drikkevand samt nye mikrohabitater og større biodiversitet i og omkring grøfterne.

Økosystemtjenester ved håndtering af overskudsjord
Et andet eksempel på vores arbejde med økosystemtjenester er i de projekter, hvor vi udnytter overskudsjord lokalt. De ”nye” landskaber bidrager – udover med de rekreative og kulturelle elementer – også med nye habitater for planter, øget biodiversitet, fotosyntese, et artsrigt dyreliv, ligesom der i flere af projekterne arbejder med lokal afledning af regnvand.

Hvert år flyttes millioner tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Jorden transporteres med store lastbiler på tværs af byer og landsdele – en bekostelig affære både ift. udledning af CO2 og økonomi! Ved at se overskudsjorden som en vigtig genanvendelig ressource – og ikke som affald – sker der både en miljømæssig gevinst i form af reduktion af CO2 udledning samt en økonomisk besparelse. Noget vi har erfaring med bl.a. fra vores projekt i Næstved.

Læs mere om vores projekt i Næstved →

I Næstved Kommune skal der henover de næste år håndteres overskudsjord fra byggerier i kommunen. Jorden bliver udnyttet lokalt i anlæggelsen af et rekreativt aktivitetslandskab til gavn for både miljø, økonomi og borgere. Området skal over en årrække udvikles til et nyt rekreativt landskab, der kan give borgere og gæster i byen nye aktivitetsmuligheder og rammer for fælles oplevelser. Jorden bliver bl.a. brugt til at skabe kulturelle og rekreative muligheder som amfiteatre, skibakker, cykelstier, ridestier, udsigter, naturlegepladser, skolehaver, mm.

Kastrup Strandpark

Vi har erfaring med lokal udnyttelse af overskudsjord fra bl.a. Amfi Vestsjælland, Kastrup Strandpark og Rungsted Skole. Projekterne er eksempler på områder, der bliver brugt rekreativt, i undervisningsøjemed og som skaber en forbedret identitet i områdets historie og fortælling.