Mikropark opstillet i Kranparken

Juni 2023
kranparken nordhavn mockup

På en solrig sommerdag inviterede By&Havn, Opland, og resten af rådgiverteamet interesserede borgere og naboer til at komme og tale om den nye bypark i Nordhavn – Kranparkens – foreløbige udformning.  

Lige nu er der opstillet plancher, som viser Kranparkens arkitektoniske visioner, under den tidligere kulkran, THEKRANE, og forskellige delelementer fra den kommende park fungerer som en mockup eller mikropark, hvor det er muligt at se materialer og udtryk.

Kajkanter i granit fra By&Havns materialeplads udgør parkens bueslag og markerer det tidligere kranspor samtidig med, at det fungerer som siddeplint. Alt sammen med den hensigt at formidle den kommende parks designmæssige intentioner. Mockuppen viser forskellige detaljer hvor vi har eksperimenteret med sokkelhøjde og tilbagetrækning, brostensbredder, fuger og overgangen til beplantningen.

Opland vandt sammen med Via Trafik og DGE tidligere på året opgaven med at projektere den kommende park. Kranparken bliver Nordhavns første større offentlige park på ca. 10.000m2 og udvikles med de to overordnede temaer bynatur og byliv i dialog med brugerne.

kranparken mockup

I Kranparken bevarer og udfolder vi Nordhavns helt særlige historie, hvor byliv og bynatur spiller sammen og skaber rammerne for at bringe bymennesket ”hjem” til naturen. Derfor var en dag, som den vi havde med de kommende brugere af parken både givende og værdiskabende for projektets næste etape. For os er det nemlig i samspillet og dialogen med bygherre og interessenter, at vi udfolder parkens fulde potentiale
– Karin Corfitzen, Projektleder, Opland.

Fakta

Kranparken er et kommende rekreativt område ud til Kalkbrænderiløbskaj på vestsiden af Nordhavn. Området ligger overfor Svanemøllehavnen i den sydlige del af det område, som kaldes Svanemølleholm.

Projekteringsteamet består af:
Bygherre: By & Havn
Sted: Nordhavn
Totalrådgiver: Opland Landskabsarkitekter A/S
Trafikrådgiver: Via Trafik – en del af Sweco Danmark A/S
Miljørådgiver: DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S
Entreprenør: Ebbe Dalsgaard A/S

Kranparken nordhavn mockup