Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Første spadestol for den nye letbane forplads Ishøj Strand Arken

Marts 2024

Solen stod højt på himlen, da vi i går deltog i markeringen af det første spadestik for den nye letbane forplads, Ishøj Strand ARKEN, på Ishøj Strandvej.

Den fremtidige forplads er omkranset af boligområder, offentlige institutioner, sportsfaciliteter, campingplads samt letbanetracé og en meget trafikeret Ishøj Strandvej på den sydlige side af pladsen.

Beplantningen i det omkringliggende boligområde er veletableret og danner grøn baggrund til letbanen og forpladsen. Specielt karakteristisk for stedet er en række af fyrretræer samt en meget åben udsigt over fodboldbanerne og de fredede strandengsområder mod Arken og stranden.  Letbanestationen ligger med andre ord i grænseområdet mellem by og landskab og forpladsen er indtænkt som en formidling af sammenhængen mellem det urbane og naturen.

Mod boligbebyggelse og parkeringspladsen skabes en formidlende grøn zone anlagt som en let hvælvet terrænform beplantet med en gruppe mindre blomstrende træer. Der arrangeres siddepladser til kortvarig venten og ophold med udsigt over pladsen. Der etableres bueformede plinte af beton med Kiss & Ride mod fyrretræer samt en ny vildeng i hele området. I den grønne zone tættest mod pladsen etableres regnbede. Der bruges salt-, tørke- og fugttolerante urter og græsser og der lægges i plantevalget vægt på at bruge nogle af de samme urter, som der i dag er plantet i det eksisterende haveanlæg.

Den karakteristiske og identitetsgivende række af fyrretræer forstærkes ved at supplere med et par nye træer i rækken og der skabes en ny identitet ved kunst som en tydelig markering, et særkende, et landmark som huskes og genkendes. Kunst og formidling af kunst vil være med til at fortælle historier om det lokale i tråd med kommunens kunstpolitik, hvorigennem forbindelsen til Arken ligeledes styrkes.

Forpladsen er designet med udgangspunkt i stedets egenart for derigennem at styrke den lokale identitet og kultur.

Fakta:

  • Den udførende entreprenør er Optimus Anlæg A/S.
  • Kunstrådgiver Tyra Dokkedal, Seriously Fun har været tilknyttet i de indledende faser.
  • Opland har stået for landskab.
  • Sweco har været rådgiver på projektet.
  • Ny Carlsbergfondet har udpeget Kunstnergruppen ”Years” og doneret værket.
Ishøj Strand Arken