Femern A/S, Sund & Bælt, udsår lokale blomster på 14 ha diger og volde. Projektleder Ditte Marie Hjort er blev interviewet tidligere på dagen og fortalte om de mange naturforbedringstiltag, der gøres i forbindelse med Femern forbindelsen. OPLAND Landskabsarkitekter er rådgiver på urteblandinger og udsåning sammen med Dansk Vildeng v. Erik Juhl.

På en regnfuld september morgen blev OPLANDS direktør, Peter Juhl, interviewet af Rikke Stockholm fra Radio 4 Sjælland. Herunder nogle af de spørgsmål og svar, der kom ud af interviewet.

– Hvad er det for en frøblanding, der skal sås på de her jordvolde?

Det er en blanding af 16 hjemmehørende arter som vil kunne trives på voldene. Mange af arterne er høstet lokalt og indgår i blandingen. Alle arter er lokalt forekommende og registreret i området.

De fleste vil kende Kællingetand som er værtsplante for sommerfuglearter som blåfugle og Spættet og Gråbåndet Bredpande, og i øvrigt gode nektargivere for bier og humler. Vi har også Lucerne som måske vil kunne tiltrække Orange og Gul Høsommerfugl fra Tyskland, da mange af sommerfuglene trækker op fra Sydeuropa.

En art som Alm. Syre, er måske ikke lige så blomsterrig, men er værtsplante for Lille Ildfugl og Dukatsommerfugl mange insekter. Ligesom at Blæresmælde bestøves af og tiltrækker natsværmere som nellikeugler, dværgmålere og bladmålere.

– Hvorfor kan man ikke bare så almindelige frø, som græs?

Vi ønsker at forbedre biodiversiteten, hjælpe trængte eller for insekterne og sommerfuglene gode værtsplanter til området. Der udsås nu 14 ha og er tidligere udsået ca. 6 ha så vi har mulighed for at gøre en forskel. Der er også græs i med blandingen Ny Svingel fra DLF i Roskilde for at få et hurtigere plantedække som holder på jorden og skabe et bedre mikroklima og spiringsmiljø for urterne. Hvis græsset kommer først bliver det dominerende, og de lyselskende blomster får svært ved at spire i mørke og konkurrere om næringen.

– Det er jo gammel havbund, som der sås på. Skal man derfor så på en anden måde?

Ja, jorden pakker og danner en hård glat sål. Frøene kan derfor ikke hænge fast på de stejle volde. Selv om vi sprøjtesår med papiruld og lim regner blandingen ned i bunden af volden. Derfor har vi opfundet et redskab som sættes på en gravemaskine og slæbes hen ad jorden og laver vandrette spor. Umiddelbart efter sprøjtesår DLF. Frøene kan så blive hængende i renderne og bedre spire hvor der også er fugtigere og løsere jord.

 – Hvilke udfordringer giver det, at det er på gammel havbund?

Jorden er næringsfattig, lettere basisk og indeholder salt, så de arter der udsås er planter som har de bedste chancer for at klare sig samtidig med at de er gode for insekterne. Arterne er f.eks mange fra ærteblomstfamilien som kan optage kvælstof fra luften og gøre det tilgængeligt som næring i jorden. Det hjælper både planten selv og de omgivende planter. Samtidig har de fleste pælerødder som går langt i jorden og kan klare de tørre forhold hvor vind og sol slider på planterne.