Opland på studietur i Cornwall

Solbjerg Have – Cirkulær æstetik: at omfavne det uforudsigelige

November 2024

Projektet Solbjerg Have er kendetegnet ved simple og nøjsomme løsninger, der tager udgangspunkt i det eksisterende sted. Grundet fokus på bæredygtige løsninger og en relativ lav anlægsøkonomi var der naturlige begrænsninger på løsninger, der minder om den æstetik, vi traditionelt har besluttet, er ”pænt”. I stedet opfordrer løsningerne til en gentænkning af vores forståelse af æstetik.

Nøgleordet for projektet har været bæredygtighed – med det menes en høj grad af genbrug/cirkularitet og biodiversitet. Ved at genbruge stedets materialer og bevare store dele af beplantningen, beholder stedet sin karakter samtidigt med, at et nyt, levende og midlertidigt byrum skabes.

Det er i mødet mellem genbrug, bæredygtighed og biodiversitet, at en særlig form for kunstnerisk og arkitektonisk værdi opstår.

For både at bevare den eksisterende biodiversitet samt fremme den, er der arbejdet med at bevare mest muligt af den eksisterende beplantning og der er givet god plads til at lade tingene gro.

Når vi lader tingene gro, sker det uforudsigelige. Det er her, det smukke opstår – også om efteråret og om vinteren.

Bygherre: Frederiksberg Kommune

Anlægsgartner: Kirkegaard