Procesbilleder fra Vibenhus Runddel
Januar 2025
PROCESBILLEDER FRA VIBENHUS RUNDDEL
Det er altid givende at have fokus på værdiskabelsen i de tidlige projektfaser og observere de mange udtryk, der åbner sig op.
Forleden dag var vi forbi Vibenhus Runddel – et centralt hjørne lige ved indgangen til København og overfor Fælledparken. Her opføres 15.000 m2 boliger og erhverv med et greb, der udnytter en svær geometri til at skabe harmoni mellem de eksisterende og nye bygninger og giver plads til grønne fællesarealer – både på terræn og på husets taghaver.
Det er et komplekst område, hvor den mest optimale løsning – og bedste udnyttelse af geometrien – er at skille de to bygningstyper ad og give dem samhørighed via et fælles grønt uderum. Arkitektonisk giver det en helstøbt, fleksibel ejendom udformet til to forskellige formål – erhverv og boliger. Imellem de to bygninger bliver der anlagt en bilfri passage, som danner en smutvej mellem Jagtvej og Aldersrogade med plads til træer, cykelparkering og grønne opholdsområder.
Tagterrasserne på de nye boliger er pt under udførelse, mens baggård ved boliger netop er startet op. Mellemgaden starter op en af de kommende uger og tagterrasser på kontorhus udføres som det sidste.
Vi ser frem til at følge projektets udvikling, der skal forbedre det liv, der leves i, mellem og udenfor bygningerne.
Tak for det fine samarbejde til:
ATP-ejemdomme.
Dissing og Weitling arkitekter.
EKJ Ingeniører.
Totalentreprenør Raundahl og Moesbye.
Anlægsgartner A+Anlæg.