Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Den grønne tråd og året der gik – et fokus på pleje- og driftsudvikling

Januar 2025

DEN GRØNNE TRÅD OG ÅRET DER GIK – ET FOKUS PÅ PLEJE- OG DRIFTSUDVIKLING

2024 har været et travlt og spændende år for Opland. Året har budt på interessante opgaver og samarbejder, hvor vi har rykket den grønne dagsorden hos os selv og vores kunder.

Hos Opland er vi stolte af vores unikke erfaring med at tænke driften ind allerede i projekternes tidlige faser, så designet lægger grunden for en rentabel og bæredygtig drift og udvikling af områderne. Vi følger projekterne kontinuerligt, og vi forfølger vores ambition om at fastholde viden og visioner ved jævnlige gennemgange med investorer, driftspersonale, brugere og entreprenører. Således sikrer vi de anlægsinvesteringer, der er lavet. Når et landskab er afleveret, er det først lige begyndt og det er i driften, det står sin prøve !

Den grønne tråd

Vi insisterer på at være den “grønne tråd”, der fletter mennesker og processer sammen om en fælles vision og forståelse, og vi har stor succes med det i Opland og OpDrift – vores afdeling for udvikling gennem pleje og drift. Her løser vi spændende opgaver for bl.a. KU Søndre Campus og Københavns Professionshøjskole med løbende driftsgennemgange og forslag til nye tiltag, som sikrer funktionerne og kvaliteten i detaljerne med blik for helheden.

I 2024 har vi endvidere opdateret pleje- og driftsplaner og udbudt hele driften i Ørestad Nord, Ørestad City, Ørestad Syd og Arenakvarter. Det er et arbejde, der skaber mulighed for at stille krav til bæredygtighed, biodiversitet, socialt ansvar og samarbejde imellem leverandør og bygherre. Det rykker den grønne dagsorden, og vi er med til at gøre en stor forskel.

For Billund Kommune har vi lavet pleje- og udvikingsplan for Grindsted Engsø, hvor natur og boligområder forenes og flettes sammen i en helhed, og for Bygningsstyrelsen har vi fortsat arbejdet med genopretning og udvikling af Christianiaområdet; en forlængelse af mange års bistand og udvikling af området ud fra den udviklingsplan, som Opland udarbejdede for mange år siden.

Et andet spændende projekt er den fredede J.C. Jacobsens Have i Carlsberg Byen, der drives af Carlsbergfondet. Opland er stolte af at være faglig rådgiver for drift og udvikling af haven. Der indplantes og justeres løbende i den smukke have. Tiltag der udføres med langt sigte i en gammel have, skal udføres med små skridt.

Endelig er vi særligt glade for at kunne genbesøge og bistå Frederiksberg Kommune med en udviklingsplan for Grøndalen og Grøndalsengen, hvis parkanlæg vi har tegnet i henholdsvis 2007 og 2019. Det er, som ofte i vores parker, balancen imellem forskellige brugergrupper/funktioner og natur og biodiversitet, der skal prioriteres. Det er væsentligt at fastholde og udbygge eksisterende kvaliteter og karaktertræk, og her er en udviklingsplan det rigtige redskab.

Pleje- og driftsudvikling med impact

Hvorfor indtænker vi pleje og drift og kontinuerligt følger projekts udvikling, efter at det er afleveret? Det gør vi, fordi vores mangeårige erfaring har vist, at når vi arbejder med pleje- og driftsudvikling har det følende impact:

  • Bæredygtige beslutninger og investeringer.
  • Større biodiversitet og optimeret drift.
  • Smukke løsninger af høj kvalitet.
  • Fællesskaber og sundhed.
  • Ejerskab og engagement.
  • Fastholdelse af medarbejdere og motivation.
  • Øget arbejdsglæde mindre sygefravær.
  • Øget økonomisk værdi og mindre tomgang.

Vi ser frem til at følge endnu flere projekters udvikling i løbet af 2025 – for vi afleverer ikke et færdigt produkt; vi starter en udvikling!