At forvalte en historisk have i nutidig kontekst – et dilemma i bevaringsarbejdet

At arbejde med historiske haver som J.C. Jacobsens Have kræver en konstant afvejning mellem at bevare det oprindelige og tilpasse sig nutidens behov. J.C. Jacobsens Have, som blev skabt som en botanisk samling og prydhave, rummer ikke kun et væld af eksotiske planter og træer, men også et væsentligt kulturhistorisk værdigrundlag, der afspejler 1800-tallets romantiske syn på naturen. I arbejdet med at bevare haven, står vi dagligt over for et grundlæggende dilemma: Hvordan respekterer og bevarer vi de kulturhistoriske værdier, samtidig med at vi tager højde for moderne udfordringer som klimaændringer, sikkerhed og biodiversitet?

Svære beslutninger – Hestekastanjen og vedbenden
En af de sværeste beslutninger i arbejdet med historiske haver er, når vi står overfor at ændre på de oprindelige elementer for at værne om sikkerheden for havens mange besøgende. Et konkret eksempel er den gule hestekastanje i haven – et 150 år gammelt træ, der i mange år har været overgroet af vedbend og nu var begyndt at vejre faretruende selv i vindstille vejr. Naturens kræfter, og de oprindelige intentioner om at lade naturen udvikle sig frit, kolliderer i dette tilfælde. Beslutningen om at fælde træet er et pragmatisk skridt i en balance mellem at bevare havens æstetik og historiske struktur samt at opretholde sikkerheden i haven.

Det ruinøse – Forfaldets æstetik og kulturhistorie
Når beslutningen om at fælde et træ først er taget, opstår et andet dilemma; nemlig håndteringen af de afskårne stammer – eller “træruiner”. I havens kvadrant 1 har vi valgt at efterlade træets torso i sikker højde. Nedlagte hovedgrene/-stammer bliver liggende i bedet under træet som efter et stormfald. Det er et fint eksempel på, hvordan vi arbejder med det „ruinøse‟ – et begreb der dels trækker tråde til guldaldermalerierne og datidens natursyn og dels accentuerer vores tid med stor fokus på bæredygtighed og biodiversitet, hvor vi efterhånden igen kan se det smukke i forfaldet og forgængeligheden.

Moderne udfordringer – Klimaforandringer og bevaring
En anden udfordring i forvaltningen af en historisk have er tilpasningen til de klimaforandringer, vi står overfor. Træer og planter, som tidligere trivedes godt, viser sig nu ikke længere ideelle. Det betyder, at vi ved indplantning af nye træer og buske, må revurdere plantevalget. Vi bliver fremadrettet i højere grad nødt til at fortolke de oprindelige tanker bag haverne frem for at restaurere 1:1.

Kulturarv og nutidens behov
Vores arbejde med historiske anlæg handler ikke kun om at bevare de fysiske elementer, men også om at forstå og respektere den kulturarv, haven repræsenterer. Det er en opgave, som kræver både viden og ydmyghed. Vi arbejder løbende med at tilpasse haven til nutidens behov med de oprindelige værdier og intentioner som et ufravigeligt fundament. Vi stiller altid spørgsmålet ’Hvad ville J. C. Jacobsen have gjort?’

Mister vi vores historiske forståelse mister vi os selv – kulturarven er vores fælles fundament!

Tak til eksperter fra ID Verde og seniorrådgiver Iben Thomsen fra Københavns Universitet, som løbende bidrager med faglighed, der med til at sikre de rette beslutninger, der både tager højde for historien og den moderne dagligdag.