Helhedsplan Postparkens udearealer under det almene boligselskab PAB i Tårnby

Kulturarv i fokus hos Opland

Februar 2025

Kulturarv i fokus hos Opland
2024 har været et år med stor fokus på kulturarv, hvor Opland har haft mulighed for at arbejde med historiske landskaber og bygninger og samtidig fremme den grønne dagsorden. Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med både offentlige og private aktører om at udvikle bæredygtige løsninger, der respekterer og fremmer kulturarvens værdier. Vores arbejde tager højde for for, hvordan kulturarv og moderne udvikling kan sameksistere, og hvordan vi kan sikre, at de historiske elementer bevares og integreres i den fremtidige udvikling.

Kulturarv i udvikling
Kulturarven er et grundlæggende element i vores samfund, og derfor arbejder vi med stor respekt for de historiske landskaber, så de fortsat kan spille en central rolle i den moderne udvikling. Et særligt fokusområde i 2024 har været arbejdet med kirkegårdenes kulturarv, hvor vi bl.a. har arbejdet sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Himmelev Menighedsråd.

Kulturarven som del af vores historiske og kulturelle rødder
Vi er dybt inspirerede af kulturarven som en integreret del af vores historiske og kulturelle rødder. Arbejdet med de kulturhistoriske elementer – både i landskabet og i det byggede – er både udfordrende og essentielt. De historiske landskabelige anlæg stammer fra en tid, hvor der var økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til at opretholde et meget højt plejeniveau, hvilket i dag ofte ikke er realistisk. Det gør det desto vigtigere at sikre de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier gennem velovervejede valg inden for projektets rammer.

Vores tilgang er præget af ydmyghed og stor respekt for de historiske anlægs rumlige, æstetiske og naturmæssige kvaliteter. Vi arbejder aktivt med at udvikle nye plejemetoder og tilføre moderne materialer, opbygninger og konstruktioner, som sikrer de historiske beplantninger, elementer og strukturer i en effektiv drift.

Kulturarv i landskaber forpligter
Kulturarv i landskaber forpligter og kan kun sikres, hvis der er et kontinuerligt fokus på pleje og drift. Selvom kulturarv ofte forbindes med bygninger, er det tilhørende landskab en umistelig del af denne arv. I 2024 har vi arbejdet med Ullerød Kirke og menighedshus og ser frem til, at projektet står færdigt i 2025. I 2025 vil vi desuden udarbejde helhedsplaner for Lyngby Parkkirkegård, Sorgenfri Kirkegård og Himmelev Kirkegård.

Oplands kirkegårdsekspert og konsulent, Karin Corfitzen, har i 2024 været på omfattende besøg på kirker og kirkegårde i forbindelse med hendes bibeskæftigelse som Kirkegårdskonsulent for Roskilde Stift under Kirkeministeriet.

Peter har deltaget i adskillige arkitekturrådsmøder for DTU Campusservice i Lyngby, hvor udviklingen af fremtidens byggerier og landskaber på det store campusområde på 100 ha er blevet drøftet med bygherreorganisationen og eksterne rådgivere. Peter har bistået med rådgivning om udvikling af randskoven, hvor både kulturarv og biodiversitet er blevet inddraget i overvejelserne. Derudover har Peter også været en del af Hillerød Kommunes Arkitekturråd, som har udtalt sig om en række projekter i løbet af året.

Kongelig Bygningsingeniørarbejde
Opland har også taget hul på arbejdet som Kongelig Bygningsingeniør i tæt samarbejde med Erik Arkitekter og ingeniører. Vi ser frem til at fortsætte dette spændende samarbejde i 2025 og bidrage til udviklingen af bæredygtige og respektfulde løsninger i forbindelse med historiske og moderne byggeri.