Mød vores praktikanter
April 2022
Blå bog: Rebekka Denker Larsen
Studie: Jeg er Bachelor indenfor Landskabsarkitektur fra Københavns Universitet og skal starte på kandidatoverbygning til september 2022.
Faglige interesser: Som landskabsarkitekt interesserer jeg mig for at skabe trygge rammer for mennesker og undersøge vores adfærd i det offentlige rum. Det handler både om urbane byrum på den lille skala og gaderummene, der forbinder de grønne områder. Gennem min studietid har jeg også fået øjnene op for klimatilpasning som et udgangspunkt til det bæredygtige projektforslag og det har været rammen for mine projekter.
Hvorfor Opland? Jeg valgte Opland for deres bæredygtige tilgang til projekterne og deres fokus på drift og pleje fremadrettet. Opland arbejder med naturen i centrum og det er inspirerende at følge faserne og få ‘fingrene i jorden’ og afprøve kræfter med et team, der arbejder med et bæredygtigt udgangspunkt; med naturen for mennesker.
Blå bog: Lise Blomberg
Studie: Jeg har en bachelor i Landskabs arkitektur, men er også uddannet billedkunstner fra Det. Kgl. danske Kunstakademi og arbejder også som billedkunstner.
Faglige interesser: Jeg er bredt optaget af faget, men især af beplantning og så naturligvis af de overlap der kan finde sted mellem billedkunsten og landskabsarkitekturen. Natur, landskab og planter inspirerer mig i mit liv og mit arbejde.
Hvorfor Opland? Jeg har valgt et praktikforløb hos Opland fordi her er et stort fokus på planter og på at inspirere gennem natur.
Fun facts: Jeg har en fantasi om at lave en koloristisk park, der skal kunne opleves, som om man går inde i et maleri.

Blå bog: Nikolaj Graves
Studie: Jeg læser til landskabsarkitekt på Københavns Universitet, hvor jeg er i gang med 6. semester. I øjeblikket er jeg i gang med mit bachelorprojekt om ”Værdiskabelse i klimatilpasningsprojekter” samtidigt med at jeg er i praktik hos Opland.
Faglige interesser: Jeg har en passion og nysgerrighed for plantekendskab, både vildtvoksende arter og kulturplanter, samt generelt vegetationstyper og vækstvilkår. Dernæst finder jeg det interessant, hvordan vi som landskabsarkitekter kan rykke på folks opfattelse af omgang med naturen. Jeg mener, at der gennem landskabsarkitektens virke kan rykkes på netop dette, og at vi dermed kan skabe en stærkere forbindelse mellem krop, sind og natur.
Hvorfor OPLAND? Jeg har stor respekt for Opland som etableret tegnestue og er flere gange stødt på Oplands projekter. Specielt står Grøndalen frem, som en særligt interessant vinkel på et LAR-projekt. Her løses de tekniske problemer ved skybrudssikring og regnvandshåndtering, samtidigt med, at der skabes et levende og rekreativt rum. Jeg mener, at projektet er med til at rykke på opfattelsen af landskaber i byen. Her skabes plads til tekniske løsninger og menneskelig aktivitet med naturen som den bærende ramme.
Jeg tror på, at jeg med Oplands faglige ekspertise og mange års erfaring kan udvikle mig som landskabsarkitekt. Jeg fornemmer en ægte interesse og respekt for naturen, samtidigt med at naturen bruges til at skabe enkel og velfungerende landskabsarkitektur. Netop denne tilgang finder jeg enormt tiltalende.
Fun facts: I min fritid dyrker jeg atletik, mere specifikt stangspring, på elite niveau og træner 6-8 gange om ugen. I 2020 og 2021 blev jeg dansk mester i stangspring og har en personlig rekord på 5,00 m. Jeg har dyrket atletik siden jeg var 11 år gammel.