Nytårshilsen fra OPLAND
Januar 2021
Hos OPLAND har vi budt 2021 velkommen med åbne arme – også selvom det stadig er på afstand og ”sammen hver for sig”.
Som knopperne begynder at springe ud i det nært forestående forår, varsler også en genåbning af vores samfund og mere kontakt med både hinanden, samarbejdspartnere og kunder – og vi glæder os!
COVID-19 har udfordret os alle – og gør det fortsat – til at finde nye måder at arbejde på. Den fine grønne tråd i vores arbejde er til stadighed naturen. Det er her, vi finder inspiration og her vi lader op. Måske i en tid som denne mere end ellers. Gennem fællesskaber med kollegaer og samarbejdspartnere har vi fundet styrken og skabt levende rammer, der gør vores omgivelser grønnere og mere inspirerende.
Vi ser frem til det kommende år, hvor vi vil arbejde endnu mere MED naturen – og derigennem gøre en mærkbar forskel for de mennesker, der bruger den.