Opland Portræt – Lærke Essemann Jensen
September 2024
Mød Lærke Essemann Jensen, en af Oplands projektledere, der brænder for at se det større billede og den overordnede fortælling.
Hvem er du?
Min baggrund som cand.polyt. fra Aalborg Universitet med en bachelor i arkitektur og en kandidatgrad i urbant design fortæller historien om en faglig rejse, der har ført mig fra bygningernes verden til landskabernes. Denne rejse har ikke været lineær, men snarere en proces fyldt med erkendelse og opdagelse. Det var under mine studier og tidlige karriere, at jeg indså, at det var landskabet— og ikke nødvendigvis arkitekturen—der virkelig vækkede min passion.
Mens arkitektur kan have en tendens til at være indadvendt, en lukket struktur med fokus på enkelte bygninger og deres umiddelbare funktioner, har landskabsarkitektur i min optik en mere udadvendt og inkluderende karakter. Landskabet er noget, vi alle har til fælles. Det er det, der binder vores omgivelser sammen og skaber de rammer, vi som samfund lever i. I byerne spiller det urbane rum en afgørende rolle for vores trivsel, og hvordan vi oplever vores omgivelser. Jeg mener, at det er essentielt, at byrum stimulerer vores sanser, imødekommer vores behov, og får os til at føle os trygge og velkomne.
Jeg ser landskabet som et slags “gulvtæppe” for vores liv—et fundament, der skal rumme alle de komplekse lag af funktioner og æstetik, der udgør vores daglige omgivelser. For mig er det moderne urbane rum fascinerende, fordi det skal integrere mange funktioner på én gang. Det er i mødet mellem de forskellige elementer, at magien opstår, at rummet bliver dynamisk og skaber nye oplevelser for dem, der bruger det.
Kompleksiteten i landskabsarkitektur består i at identificere og definere stedets ånd—det, der gør et sted unikt—og derefter skabe rum, der kan understøtte de mange forskellige funktioner, som moderne byer kræver. Udfordringen er at designe rum, hvor forskellige aktiviteter og behov kan sameksistere uden at gå på kompromis med hinanden. Jeg lægger vægt på, at nogle rum bør være “uprogrammerede”—frie områder, hvor naturen kan udfolde sig og minde os om dens iboende kræfter uden for meget menneskelig indblanding.
Min tilgang til landskabsarkitektur handler om at finde balancen mellem det programmerede og det uprogrammerede, mellem det urbane og det naturlige. Dette er ikke kun en teknisk udfordring, men også en kreativ og etisk én. Min erfaring og min passion har ledt mig til at værdsætte denne kompleksitet og til at stræbe efter at skabe rum, hvor mennesker og natur kan sameksistere i harmoni.
Så hvem er jeg? Min tilgang til landskabsarkitektur handler om at finde balancen mellem det programmerede og det uprogrammerede, mellem det urbane og det naturlige.
Hvad er din rolle hos Opland?
Jeg har været hos Opland i 6 år, og indtil for nylig har jeg haft privilegiet af at være i mesterlære hos mine dygtige kollegaer, der har formet mig. Nu har jeg fået mine egne vinger og er begyndt på en ny rejse som projektleder. Det er en spændende tid, og jeg føler, at jeg er landet et godt sted, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer.
Jeg betragter mig selv som mere generalist end specialist. Jeg har ganske enkelt ikke tålmodigheden til at dykke helt ned i detaljerne, men jeg er god til at holde overblikket. Jeg brænder for at se det større billede og den overordnede fortælling. Samtidig er jeg pragmatiker og elsker at stå på byggepladsen og identificere de konkrete løsninger.
Jeg fungerer som helikopteren, der observerer helheden og søger efter essensen ved at samle viden fra forskellige kilder og sætte dem i spil i projekterne.
Min rolle som projektleder kræver både et overblik og en praktisk tilgang til løsninger, og jeg trives godt med denne balance. Jeg værdsætter, at vi alle har vores styrker, og at vi er afhængige af dygtige kollegaer, der kan udfylde de områder, hvor vi selv har begrænsninger. Hos Opland er vi heldige at have et stærkt team af kompetente kollegaer, der generøst deler ud af deres viden.
Selvom jeg nu har rollen som projektleder, er jeg stadig nysgerrig på, hvad fremtiden vil bringe. Jeg tror, at den dybere forståelse kommer fra en bred erfaring, og jeg finder det både udfordrende og fascinerende, at landskabsarkitektur og arkitektur rummer så mange nicher og fagområder. Det er en evig kilde til læring, og det er noget, jeg virkelig trives med.
Jeg tror på at gennem landskabsarkitektur og urbant design kan vi understøtte og fremme naturens udvikling på en meningsfuld måde.
Hvordan opstod din interesse for landskabsarkitektur?
Min interesse for landskabsarkitektur opstod gennem en dyb fascination af naturens foranderlighed og finurlighed. Der er noget beroligende ved, at naturen har sit eget liv og ikke kan kontrolleres fuldstændigt. Samtidig tror jeg på, at vi gennem landskabsarkitektur og urbant design kan understøtte og fremme naturens udvikling på en meningsfuld måde.
Hos Opland ser vi ikke afleveringen af et projekt som en afslutning, men snarere som begyndelsen på en længere rejse. Når vi afleverer et projekt, er det langt fra færdigt; det skal have tid til at vokse, udvikle sig og blive plejet, så det fulde potentiale kan udfoldes. Denne kontinuerlige proces, hvor der aldrig er stilstand, finder jeg utroligt fascinerende. Jeg elsker tanken om, at alt kan ændre sig og udvikle sig over tid, især når behovet opstår. Der er en særlig skønhed i denne langsomme, naturlige udvikling.
Landskabsarkitektur adskiller sig markant fra traditionel arkitektur, hvor man ofte afleverer en færdig pakke. I landskabsarkitekturen er det en løbende proces; hver gang man besøger et projekt, opdager man nye ændringer. Det kræver, at man er parat til at justere og tilpasse sig, selvom det betyder, at man måske må revurdere den oprindelige intention.
Som én der elsker at starte projekter og se dem udvikle sig, passer landskabsarkitektur perfekt til mit temperament. Jeg nyder at plante et frø og følge dets vækst, og forandringer ser jeg som en drivkraft, ikke som en begrænsning.
Jeg nyder at plante et frø og følge dets vækst, og forandringer ser jeg som en drivkraft, ikke som en begrænsning.
Hvor finder du din inspiration?
Jeg finder min inspiration i mennesker og deres passion. Det er utrolig motiverende at se, hvordan andres idéer og engagement driver dem. Jeg nyder at observere, hvordan mennesker interagerer med hinanden og indgår i relationer—det giver mig en dyb indsigt og inspiration.
Jeg bliver også inspireret af smukke materialer og af dem, der virkelig gør sig umage. Håndværk fascinerer mig, især når det viser, at nogen har lagt tid og omhu i at skabe noget. Det, at nogen har haft noget mellem hænderne og har investeret i at dyrke deres fag, er en stor inspirationskilde for mig.
Har du et yndlingssted, du bliver ved med at vende tilbage til?
Jeg har ikke ét bestemt yndlingssted, men kysten, hvor jeg kan se langt ud over horisonten, er et sted, jeg altid vender tilbage til. Der er noget særligt ved at være ved havet; det giver mig en følelse af ro og fornyelse. Når jeg står ved vandet, er det som om, alt andet falder væk, og der kun er uendelige muligheder foran mig. Det er en form for nulstilling, hvor tankerne får lov at vandre frit.
Havet, som en urkraft, er både et roligt holdepunkt og en gådefuld mystik. Det er fascinerende at tænke på, hvad der gemmer sig under overfladen, og jeg føler mig draget af havets stille styrke og dybde. Det er et sted, hvor jeg altid vender tilbage for at finde inspiration og indre ro.
Hvad er de største udfordringer i faget pt. ?
De største udfordringer i landskabsarkitektur i dag ligger i at navigere mellem økonomiske interesser og de biologiske nødvendigheder, som er afgørende for vores fremtid. I dag ser vi ofte, at beslutninger bliver truffet primært baseret på økonomi, mens naturen og dens værdi bliver nedprioriteret. Jeg mener, at det er vores ansvar som landskabsarkitekter at bringe naturen ind i ligningen og tydeliggøre dens uundværlige rolle. Vi har en unik mulighed for at forme en retning, der både understøtter naturen og gavner samfundet som helhed.
En af vores vigtigste opgaver er at formidle naturens værdi, både over for bygherrer og brugerne af vores projekter. Det handler om at synliggøre, hvordan selv små grønne områder kan være en del af et større, vigtigt økosystem. Det kan være udfordrende at få folk til at se vigtigheden af de små projekter og initiativer, men vi må starte et sted. Når vi samler små lommer af natur til større sammenhængende områder, giver det en betydelig positiv effekt, både for biodiversiteten og for os mennesker.
Et andet aspekt er æstetikken og vores opfattelse af værdi. Hvordan forstår vi for eksempel den nære natur i vores hverdag—en villahave, for eksempel? Skal den være præget af klippet græs og stramme linjer, eller kan vi begynde at ændre vores syn på, hvad der er smukt og naturligt? Kan vi acceptere højt græs og vilde blomster som mælkebøtter, der får lov at trives? Konceptet “Vild med vilje” udfordrer vores traditionelle tankegang ved at foreslå, at naturen får lov at udvikle sig mere frit, både i private haver og i offentlige rum. Måske kan vi finde en balance, hvor det vilde og det kultiverede mødes, og hvor det naturlige får en ny æstetisk værdi.
Et eksempel på dette er RUC, hvor det vilde landskab smelter sammen med bygningens arkitektur. Det er ikke blot en æstetisk løsning, men også en symbolsk en—et billede på en uddannelsesinstitution, der giver plads til vækst og udvikling. Det er her, vi som landskabsarkitekter kan gøre en forskel ved at bringe naturens fortællinger ind i debatten. Vi skal ikke kun præsentere fakta, men også skabe narrativer, der giver mening og skaber forståelse for naturens rolle i vores kultur og hverdag. Det er gennem disse komplekse lag af æstetik og værdi, at vi kan fremme en dybere respekt og omsorg for naturen i vores projekter.
Hvordan ser landskabsarkitektens rolle ud i fremtiden?
Landskabsarkitektens rolle i fremtiden er både udfordrende og fuld af muligheder. Jeg tror, at vores rolle vil blive endnu vigtigere, og vi skal gribe chancen for at definere vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid. Det handler om at tage plads, hæve vores stemmer og fremme en tilgang, der integrerer bæredygtige materialer og øget natur i vores byer og landskaber.
Vi står over for en vigtig opgave med at formidle værdien af natur og bæredygtighed. Det er tydeligt, at vores grønne områder er forsat under pres, og vi ser en nedgang i biodiversiteten. Som landskabsarkitekter har vi muligheden for at skabe nye fortællinger og inspirere til forandring. Det er vores opgave at indtage scenen og være med til at forme fremtiden – helst nu, før det er for sent.
Det gamle syn på naturen, som har fokuseret på kontrol og orden, har vist sig utilstrækkeligt. Vi har brug for et nyt perspektiv, der accepterer, at naturen kan klare sig selv, og at vores tilgang skal være mere tilladende. Det handler om at finde en balance mellem kontrol og frihed. Vi skal turde slippe noget af kontrollen og lade naturen tage sin gang, selv i mindre områder. Denne tilgang kan have en positiv indvirkning på biodiversiteten og skabe mere robuste og levende landskaber.
Når vi lærer at stole på, at naturen kan selv, frigør vi os fra konstant at skulle styre og regulere. Det giver os en form for ro og accept af, at der er kræfter, der er større end os. Det er lidt som at stå ved havet og erkende, at der er noget, vi ikke kan ændre. Denne accept kan føre til en mere holistisk tilgang, hvor vi skaber en kontrast mellem det, vi aktivt påvirker, og det, vi lader vokse frit. Det er i denne balance, vi finder vejen til en mere bæredygtig og harmonisk fremtid.
Hvad er dit fags helt store force – og hvad er din?
Landskabsarkitektur har en stor force i, at vi kan tage aktivt del i diskussionerne om naturen og dens fremtid. Vi har muligheden for at påvirke, hvordan vi integrerer natur i vores omgivelser og forme, hvor vi er på vej hen i fremtiden. Denne evne til at sætte retningen og skabe en positiv indvirkning på miljøet er en af vores fagområdes mest værdifulde egenskaber.
Personligt ser jeg en af mine styrker i at give mig selv lov til at drømme stort. Jeg har mange idéer og elsker at udforske det sanselige og afsøge mulighederne for at bringe mine drømme til virkelighed. Jeg nyder også at holde det store overblik og se, hvordan alle dele af et projekt går op i en højere enhed. Jeg er vokset op med en praktisk tilgang, hvor jeg har fået lov til at håndtere værktøj og udforske det ukendte. Denne tilgang til at teste muligheder, mærke efter og evaluere har jeg bragt med mig ind i mit arbejdsliv. Jeg tror på, at det er vigtigt at undgå begrænsninger og konstant være åben for nye løsninger.
Hvorfor er du hos OPLAND?
Jeg er hos Opland, fordi jeg i sin tid tog kontakt til Peter og Lars, henholdsvis kreativ direktør og teknisk direktør, for at høre om deres spændende arbejde. Jeg havde tidligere arbejdet hos TagTomat, men da virksomheden oplevede en nedgang, og jeg blev opsagt, var jeg klar til nye udfordringer. Jeg havde fulgt Opland tæt og havde været imponeret over de innovative projekter, de arbejdede på.
Da jeg mødte Peter og Lars, blev jeg mødt med en endnu større passion og dedikation, end jeg havde forventet. Jeg var ærlig omkring, at jeg var villig til at starte fra bunden og blive oplært, men at jeg også ønskede at bidrage aktivt til virksomhedens udvikling. De var åbne for denne mulighed, og det har vist sig at være en fantastisk beslutning.
Hos Opland får jeg lov til at dykke ned i alle aspekter af projekterne og se dem udvikle sig fra start til slut. Det giver mig en dyb forståelse for, hvad der kræves for at få projekterne til at lykkes. Jeg værdsætter, at jeg både kan arbejde med praktiske opgaver og kreative skitser, og at jeg har dygtige kollegaer, der støtter mig. Opland giver plads til at fejle og lære af erfaringer, samtidig med at der er en stærk faglighed og tillid til, at vi kan løse opgaverne både individuelt og i fællesskab.
