I dette OPLAND portræt, har vi stillet Laura en række spørgsmål – læs med og bliv inspireret.

Hvem er du ?
Mit navn er Laura. Jeg er antropolog, eller med den mindre mundrette betegnelse cand. mag. i Kultur- &Sprogmødestudier og Globale Studier. Jeg er også mor til to, og imponerer stadig min mand med mine parallelparkeringer.

Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
Jeg har altid haft en dyb interesse for, hvad der driver andre mennesker, hvordan vores logikker og fortællinger får os til at tage nogle valg fremfor andre. Blandt andet interesserer jeg mig meget for sammenhænge mellem omstændigheder og selvforståelse, en interesse jeg nu får lov at forfølge ved at arbejde med landskabsdesign og stedsidentitet.

Hvad er din rolle hos OPLAND?
Jeg skal helt generelt fungere som slutbrugernes talerør overfor landskabsarkitekterne. Så jeg kommer konkret til at facilitere inddragelsesprocesser, og mere overordnet til at arbejde med at tydeliggøre landskabsdesignets værdi og effekt på de liv, som skal leves der. Landskabsdesign sætter scenen for levede liv, og det vil vi gerne arbejde mere aktivt med.

Som kollega er jeg også bare den, der stiller de irriterende spørgsmål, som gør, at vi fanger lidt flere blinde pletter. Forhåbentlig! Det er fantastisk givende at få lov at udfordre vanerne, og det er med til at give rum for mere nytænkning. Hos Opland udvikler vi os ved at lade os udfordre, og den læringskultur sætter jeg stor pris på at blive en fast del af.

Hvad inspirerer dig? Og har du et yndlingsprojekt eller sted, du aldrig bliver træt af?
Jeg bor selv her i Københavns Nordvestkvarter, hvor Oplands tegnestue ligger. Det er en bydel i stor forandring, både fysisk og i beboermassen. Så der får jeg lov at studere forhandlinger og genforhandlinger af stedsidentitet fra første parket. Derfor er jeg også stor fan af Superkilen, som illustrerer, hvordan Nørrebro er rundet af forskellighed. Den historiske påmindelse er super relevant, og Superkilen gør det på en let og legende måde, som jeg godt kan lide.

Hvad er de største udfordringer i faget (samfundsmæssigt, klima, bæredygtighed osv.)?
Fra min stol er den største udfordring at landskabsarkitektur er en del af en branche, hvor alt går meget hurtigt, og alt skal lade sig gøre til ingen penge. Det kan ikke lade sig gøre, og når så virkeligheden rammer, så bliver det de svageste stemmer, som vælges fra, og man forlader sig på vanetænkning. Resultatet bliver faciliteter, hvor kørestolsbrugere og barnevogne ikke kan komme til, angste og stressede ikke kan finde ro, dyr og planter må lade livet til fordel for asfalt og kunstgræs. Det er et strukturelt problem med proces og kultur, som jeg håber på at få lidt indflydelse på.

Hvad er dit fags helt store force – og hvad er din?
Antropologien, og ikke mindst når det er med afsæt i en tværfaglig problemorienteret tilgang som min, er grundlæggende en videnskabelige tilgang til at forbedre hverdagen for mennesker og samfund.

Mit vigtigste bidrag ligger i limen mellem de ting, vi laver. Jeg har en videnskabelig tilgang til sammenhænge mellem det vi gør, tænker og siger, og det kommer til at løfte vores arbejde på flere forskellige måder. Jeg har ambitioner om at bruge både samfundsforståelse, adfærdsdesign og magtanalyser til at give os mere produktive møder, mere inkluderende produkter og stærkere aftryk på klimaindsatsen.

Hvorfor er du hos OPLAND?
Det har længe stået på medarbejdernes og ledelsens ønskeliste at opprioritere det sociale aspekt af landskabsarkitekturen, men det kan være svært at tjene penge på. Nu er Opland vokset til en størrelse hvor det er naturligt at udvide kompetencemassen, og der har de heldigvis valgt at prioritere.