Arenahaven et grønt åndehul

Arenahaven

En lommepark på kanten af Arenakvarteret

Beliggenhed Hannemanns Allé, Ørestad Syd   Bygherre Hannemann Ejendomme, ATP Ejendomme
Landskab Opland   Arkitekt Vilhelm Lauritzen, PLH Arkitekter   Ingeniør MOE A/S   Anlægsgartner F. J. Poulsen
Totalentreprenør Adserballe & Knudsen A/S  Status Udført 2020   Areal 9.500 m2   Anlægssum ca. 6 mio. kr.
Ydelser Idéudvikling, projektering, udbud og fagtilsyn.

Beliggenhed Hannemanns Allé, Ørestad Syd
Bygherre Hannemann Ejendomme, ATP Ejendomme
Landskab Opland
Arkitekt Vilhelm Lauritzen, PLH Arkitekter
Ingeniør MOE A/S
Anlægsgartner F. J. Poulsen
Totalentreprenør Adserballe & Knudsen A/S
Status Udført 2020
Areal
9.500 m2
Anlægssum ca. 6 mio. kr.
Ydelser Idéudvikling, projektering, udbud og fagtilsyn.

plantegning og belægning arenahaven

Et grønt åndehul
– der arkitektonisk og funktionelt inviterer til fællesskab, nærvær og tryghed væk fra byens puls.

arenahaven gårdrum udeareal ørestad syd

En lommepark på kanten af Arenakvarteret

I Ørestad Syd, flankeret af Hannemanns Allé ligger Arenahaven, en grøn lomme, med en unik beliggenhed tæt på både by og fredet natur.  Arenahavens udearealer indbyder til at nyde det korte ophold eller lune sig i eftermiddagssolen, der skinner ned igennem de mange trækroner, der som en elliptisk betryggende ramme ligger omkring pladsens sydvestvendte del.

Den elliptiske lomme omkranses af plinte til ophold. Enkelte steder brydes plintenes favntag og der skabes mulighed for, via sekundære stier, at gå på opdagelse eller sive igennem den grønne ramme. Plintene udføres i gedigne materialer og opfordrer til ophold for såvel lokale beboere, forbipasserende på vej til Arenaen eller spisende gæster fra den nærliggende fastfood restaurant.

Pladsens hårdtbrændte klinkebelægning er bearbejdet som en let skålform, hvor regnvandet samles og i kortere perioder vil danne et spejlbassin der giver indtryk fra himmel og trækroner. Klinkerne fungerer som et jævnt underlag for rulleskøjter, skateboard eller andre rekreative udfoldelser på og omkring den lille pladsdannelse.

Mod gadesiden vil pladsen synes som en grøn og afgrænsning, der virker skalaformidlende og opblødende på de omkringliggende boligblokke og parkeringshuset, som rejser sig i højde omkring pladsen.

Boligernes gårdrum

Boligernes gårdrum

Gårdrummet er tænkt som den klassiske gårdhave med vægten lagt på ’have’. Den omgivende kontekst er meget urban og stringent og intentionen har været at skabe modspil til dette. Dét, vi i virkeligheden alle sammen gerne vil have udenfor vores dør, selvom vi bor i byen.

Stemningen er skiftevis åben og fortættet med forskellige oplevelser af lys og skygge.

Gårdhavens formgivning kombinerer en rationel udlægning af de mange funktioner, der er i gården og en organisk udformning af det centrale, grønne haverum. Gården er overordnet disponeret med en kantzone langs bygningen, en primær fordelingssti, der følger bygningen samt et centralt, grønt rum til ophold, leg og aktivitet.

Gården er opdelt i tre områder – der fremstår med hver sin beplantnings- og stemningsmæssige karakter.

Længst mod syd er den fortættede del af gården, hvor der er mulighed for mere ’privat’ ophold, børnene kan gemme sig og man kan søge skygge på en varm sommerdag. Det åbne plænerum, udgør en solrig, åben og fleksibel ramme om ophold, leg og boldspil. Plænerummet er indrammet af beplantning, der skaber en god ryg for ophold langs kanten af rummet. Haveanlægget afsluttes med et tæppe af enggræsser med mindre, flerstammede træer, der fremstår lette og åbne med en fin flimrende halvskygge. Græsserne i bunden bidrager til letheden, og skaber samtidig en klar defineret ramme.

Bygningens kantzone består af en privat zone med terrasser til stuelejligheder indrammet af grønt, der skaber afstand fra det primære gangareal og ind til terrasserne. Mellem kantzone og det central rum løber en fordelingssti med tilknyttede funktioner primært bestående af cykelparkering.

Adgangsvej til parkeringshus og drive-in til restaurant er udformet med fokus på optimeret funktionalitet og afvikling af trafik. Samtidig lægges der vægt på at skabe et gaderum, der er grønt og rart at bevæge sig i som gående. Gaderummets materialitet skaber sammenhæng med de øvrige udearealer indenfor matriklen.

arenahaven gårdrum udeareal ørestad syd

Terræn

Terræn

Terrænet omkring gårdrummet med parkeringshus, restaurant og boligbebyggelse fordeler sig på flere niveauer. Alt er tilpasset med henblik på at skabe et naturligt sammenhængende terræn i gården og med en naturlig afvikling ned til de omgivende arealer og bygninger. Der er adgang til alle boliger ad stisystem med fast belægning. Pergola/skur m. kildesortering og overdækning til storskrald er indlejret i terrænet, opført med en lav kant omkring og med grønt tag.

LAR
Regnvand ledes fra tage og befæstelser til midten af gårdrummet, hvor der er nedløb. Da det grønne gårdrum er udformet som en stor ’skål’ er der mulighed for midlertidig opstuvning inden udløb til de omgivende veje. Dermed vil vandet på vej til midten bidrage til vanding af det grønne.

Beplantning
I gården er det gennemgående element prydgræsser, der anvendes i sammenhæng med andre bunddækkende, robuste stauder eller lave buske. Træer og buske, der enten er flerstammede eller har en dekorativ vækst med åbne lyskroner, er udvalgt så de repræsenterer en god årstidsvariation.

Hvor det er muligt, er træer placeret strategisk ved hushjørner for at hjælpe med at reducere turbulens.

Belysning
Belysningen i området udføres som tryghedsskabende funktionsbelysning i gårdrum og ved vej og sti.

arenahaven gårdrum udeareal ørestad syd

Lignende projekter

2024-10-09T16:35:15+02:00

Skoleparken

Helhedsplan for nedrenovering af den almene og bevaringsværdige boligbebyggelse Skoleparken i Gladsaxe

2024-11-08T10:01:00+01:00

Katrinebjerg

Tag- og gårdhaver til ny almen boligafdeling i Århus med blandede studieboliger og mindre familieboliger

2024-11-11T13:42:43+01:00

Kamma’s Have

Genskabelse af den gamle guldalderhave i Carlsberg Byen

2023-09-11T15:37:34+02:00
Sundmolen nordhavn bæredygtig bydel

Sundmolen

Grønt gårdrum i bæredygtig bydel