Christianiaområdets Voldanlæg
Bynært og rekreativt fortidsminde
Sted Christianshavn, København K Bygherre Slots- og Ejendomsstyrelsen Status Anlagt 2007
Areal 16 ha Ydelser Totalrådgivning, projektudvikling, projektering, udbud, tilsyn og driftsplanlægning
Sted Christianshavn, København K
Bygherre Slots- og Ejendomsstyrelsen
Status Anlagt 2007
Areal 16 ha
Ydelser Totalrådgivning, projektudvikling, projektering, udbud, tilsyn og driftsplanlægning
Christianiaområdets Voldanlæg er en vigtig og velbevaret del af Københavns fæstningsring fra 1600-tallet, og har i dag status af fortidsminde. I samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen har OPLAND udarbejdet en udviklingsplan for renovering og pleje af anlægget.
Der er mange og ofte modsatrettede interesser i et bynært, rekreativt område af denne størrelse. Særlige interesser har beboerne i området og i særdeleshed beboerne på selve fortidsmindet. Derudover er der særlige interesser vedrørende både kulturarv og naturbevaring. Det kan være svært at imødekomme alle, så en stor del af opgaven bestod i at afveje de forskellige interesser og komme frem til et robust og forankret forslag til områdets fremtidige udvikling.
En vigtig intention med udviklingsplanen har været, at voldene ikke skal være ens på hele strækningen, men derimod variere i indhold. Graden af beplantning vil således øges fra syd til nord primært af hensyn til floraen og faunaen, men også for at give områdets beboere og besøgende en mere varieret oplevelse.
For at implementere de mange nye tiltag på en lempelig måde, er projektet opdelt i tre etaper, der tager udgangspunkt i Christianiaudvalgets forslag fra 2004 til gradvis afvikling af beboelsen på fortidsmindet.
Produktet af tegnestuens arbejde er en udviklingsplan omfattende bl.a. en registrering af de eksisterende forhold, landskabsanalyser, beskrivelse af intentionerne for hver af de tre etaper samt illustrationer af udviklingen indenfor delområder.
Lignende projekter
Skoleparken
Helhedsplan for nedrenovering af den almene og bevaringsværdige boligbebyggelse Skoleparken i Gladsaxe
Katrinebjerg
Tag- og gårdhaver til ny almen boligafdeling i Århus med blandede studieboliger og mindre familieboliger