Grindsted Engsø

Pleje- og driftsplan for natur- og boligområde

Sted Grindsted   Bygherre Billund Kommune   Status 2024    Ydelser Pleje- og driftsplan

Sted Grindsted
Bygherre Billund Kommune
Status 2024
Ydelser Pleje- og driftsplan

Tilbageholdelse af forurening

Grindsted Engsø blev kunstigt skabt i 1971-72 ved at oversvømme et stort engområde. Målet var at søen skulle tilbageholde forurening fra Grindstedværket. Tilledningen af spildevand ophørte i 1987. Forureningen er tilbageholdt i den dybe del af søen, mens det rene vand flyder i søens øvre lag uden af bringe forureningen videre. De høje skrænter og brinker sikrer, at forureningen forbliver på bunden af søen. Derfor er det vigtigt, at brinkerne omkring søen og åen er stabile. Her er træerne og den øvrige bevoksning på brinkerne nødvendige. Med deres rødder holder de på jorden og sikrer mod jordskred – selv i situationer med store mængder regn. Hvis træerne derimod fældes, svækkes skrænterne, som bliver sårbare for skred og gennembrud. Dette kan true både økosystemet omkring åen, bebyggelserne på den nordlige side af søen og livet i hele Grindsted Å. Derfor har dette været et vigtigt fokus for den udarbejdede drift- og plejeplan for naturområdet.

Planen skal samtidig være medvirke til, at områdets biodiversitet højnes og at området forbliver et attraktivt naturområde for beboere og besøgende.

Vedligehold med naturværdi for øje

Grindsted Engsø er en kunstigt anlagt sø beliggende i udkanten af Grindsted i Billund Kommune. Den ligger i et område, som i mange århundreder har været en del af den sammenhængende ådal omkring Grindsted Å. Det giver området et unikt potentiale for biodiversitet.

Søen ligger på en tidligere eng, som Grindsted å løb igennem. Engen var i nogle perioder oversvømmet og i andre perioder tør. De forhold gav levesteder til en mangfoldighed af plante- og dyrearter som blomstrende urter, insekter, krybdyr, padder og pattedyr som flagermus, ræv og pindsvin. Et af målene for projektet har været at sikre vedligeholdelse med naturværdien for øje, så området igen får en høj biodiversitet, og dermed bidrager til et forbedret miljø og klima.

Lignende projekter

2024-10-09T16:35:15+02:00

Skoleparken

Helhedsplan for nedrenovering af den almene og bevaringsværdige boligbebyggelse Skoleparken i Gladsaxe

2024-11-08T10:01:00+01:00

Katrinebjerg

Tag- og gårdhaver til ny almen boligafdeling i Århus med blandede studieboliger og mindre familieboliger

2024-11-08T11:21:14+01:00
regnvandshåndtering i holmegårdsparken

Holmegårdsparken

LAR-løsninger skaber attraktive rammer for plejeboliger

2024-11-08T11:16:00+01:00

Egevænge

Nybyggede almene boliger i klimavenlige omgivelser