Det er sket gennem en proces, hvor fremtidige naboer, foreningsliv, interessenter og potentielle brugere har været inviteret med i udviklingen. Som start til en fælles workshop, hvor ideer og tanker om den nye park blev delt og diskuteret i fællesskab. Workshoppen lagde grundstenen til et indledende skitseforslag, der blev fulgt op med et borgermøde på stedet. Til borgermødet blev der lavet en midlertidig mockup, der fungerede både som designværktøj og formidlingselement. Den blev lavet med beplantning, belægninger og inventar, så deltagere kunne se, føle og opleve hvordan parken ville være og førte mange gode input og kommentarer med sig. I hele processen har det været tydeligt, at det vigtigste for alle parter involverede, har været at skabe et socialt og rekreativt rum. Et rum hvor forskellige rumligheder og mødesteder understøtter, at større og mindre fællesskaber kan mødes om uprogrammerede aktiviteter

Det overordnede greb

Kranparkens hovedgreb er et stort bueslag (kransporet), som refererer til områdets historiske kranspor og stedets industrielle fortid.

Kransporet samler parken og danner et åbent, indre græsrum til ophold og arrangementer. På bagsiden af bueslaget kan man gå på opdagelse i den ”vilde” og mere tætte beplantning. Her kommer bynaturen i første række med træer og uformelle beplantninger som er karakteristisk for området. Sporet manifesteres som en ca. 145 meter lang siddeplint, der bygges af gamle kajkanter fra By og Havns oplagsplads.

Græsrummet accentueres ved en svag konkav form, som yderligere samler rummet til et stærkt element. Beplantningen på ydersiden af kransporet danner en rumlig afgrænsning, der omslutter græsrummet og definerer en tæt grøn ryg mod byen, her skabes lysninger og rum til ophold med hver deres egenart.

Promenaderne langs Havn og Roerkanalen strammer parken op og danner udsigt og nærhed til vandet samt afstand til omkringliggende bygninger.

Biodiversitet og biofaktor

Kranparken har indtil nu været et opfyldt areal, som har været fuldt befæstet med beton- og asfaltbelægninger. Parken går derfor fra at have en biofaktor på 0 til en væsentlig højere biofaktor.

Kranparken er først og fremmest en urban bypark, som har potentiale til at blive eftertragtet besøgsmål for mange mennesker. Derfor betragter vi naturen som bynatur, altså mindre arealer hvor naturens naturlige dynamikker ikke får lov at råde, da arealerne bliver presset og slidt af menneskelig aktivitet. Den biodiversitet vi skaber, stræber efter at efterligne naturens varierede leve- og fødesteder. Som værktøj til dette, anvender vi vores Biodiversitetsscore som er udarbejdet på baggrund af en model fra Aarhus Universitet.