brøndby ridecenter

01.03.2017

Bygningerne er skudt op, ridebanen er snart klar og man kan se omridset af det, der bliver grønne foldområder omgivet af vandrender, der leder vandet væk. Brøndbys nye rideskole ligger ved Ulsøparken på kanten til Den grønne kile. Byggeriet holdt rejsegilde den 1. marts 2017  – og vi var selvfølgelig med.

Borgmester Kent Magelund ankom til rejsegildet med hjælp fra en 13-år gammel pony og borgmesteren holdt tale, hvor han glædede sig over, at Brøndby Kommune fortsat kan sikre og udvikle mulighederne for brugerne af rideskolen, men også, at der bliver et grønt område med stisystemer, der er for alle.

Der er nu rejst spær på tre af rideskolens fire bygninger. I løbet af foråret bliver bygningerne bygget færdige, og man vil plante træer og buske samt opsætte hegn og færdiggøre stier.

Arbejdet med at skabe en ny og moderne rideskole blev dog udfordret og forsinket undervejs. Området har ligget urørt hen i ca. 40 år, og da rydningen begyndte gjorde man arkæologiske fund i jorden, fandt større mængder betonrester, en olietank samt hensyntagen til en gennemgående fjernvarmeledning gennem hele arealet.

Læs mere om vores tilgang til projektet her