Landskaber opland landskabsarkitekter

– Landskab –

”Det starter med landskabet’. Byer og bygninger er ’gæster’ i naturen. De byggede elementer skal underordne sig de landskabelige forudsætninger. F.eks. i forhold til jordbalance, håndtering af regnvand, vækstbetingelser mv.”

”Som landskabsarkitekter har vi stor viden og de bedste forudsætninger for at sætte de første streger – vi er med til at sikre bygninger mest optimale placeringer landskabet.”

I det åbne land er terrænmodulering og håndtering af jord og grus ét af vores specialer. Vi har lang erfaring med landskabelig terrænbearbejdning i alle skalaer – fra efterbehandling af grusgrave til modellering af støjvolde og indpasning af tekniske anlæg.

Terrænarbejde er ofte omkostningstungt og det kan derfor have store konsekvenser for økonomien, hvis jorden ikke flyttes og placeres rigtigt. I større landskabelige projekter arbejder vi med håndtering af overskudsjord.

Dertil er jordbalance et vigtigt parameter, i forhold til at undgå ressourcespild.  At genanvende jorden indenfor byggefeltet er langt mere bæredygtigt i forhold til bortkørsel og deponering. Derfor vurderer vi altid muligheden for at indarbejde den opgravede jord og bruge den aktivt inden for et projektområde.

Vi har mange års erfaring med jordberegning og ved, hvad det kræver at håndtere de store mængder. Dertil arbejder vi med koter og 3D modeller, der via GPS bliver overført direkte til entreprenørens gravemaskiner. På den måde kan vi designe terrænet, så det bliver udført med to centimeters nøjagtighed.

Eksempler på ydelser / Etablering af søer, vandhuller og biotoper / Graveplaner / Efterbehandlingsplaner / Støjvolde / Veje og stier / Lokalplaner / Tekniske anlæg / 3d projektering

Bryggernes Plads

Udvalgte projekter:

Bryggernes Plads
Landskabsarkitektur - fællesskab

– Fællesskaber –

”Landskabsarkitekturen er vellykket når den skaber inspirerende, grønne rammer for mennesker, hvor der er plads til fællesskaber og sociale sammenhænge.”

Vores projekter skal gøre en forskel for de mennesker, der bruger dem. Vores designtilgang er derfor pragmatisk.

Med afsæt i analyser af stedets fysiske, rumlige og planmæssige forudsætninger, og en afvejning af projektets program og økonomi, fokuserer vi på at opfylde bygherrer og brugeres behov og ønsker.

Vi involverer brugere og interessenter som en kilde til viden om stedet og dermed forståelse af, hvordan vi som rådgivere, bedst muligt kan gøre en forskel.I den tætte dialog kan vi skabe projektet sammen med dem, der bruger området.

Vi sikrer, at landskabsarkitekturen skaber levedygtige steder for de mennesker, der skal bruge det og anvender enkle, robuste og æstetiske greb, som respekterer stedets karakter og tilfører nye kvaliteter og oplevelser.

Eksempler på ydelser / Programmering / Brugerinddragelse / Koncept- og idéudvikling / Skitsering / Myndighedsprojekt / Projektering / Udbud / Byggeledelse / Fagtilsyn / Helhedsplaner / Lokalplaner

Udvalgte projekter

Kultur og landskabsarkitekt

– Kultur –

”Mister vi vores historiske forståelse mister vi os selv – kulturarven er vores fælles fundament.”

”Vi lægger vægt på, at vores nye ideer til projekter, i balance med den nutidige kontekst, fortæller om det sted og den historie, de er en del af. Vores tilgang er ydmyg – kulturarven er en fælles forpligtigelse.”

Vi er inspireret af kulturarven som en del af vores historiske og kulturelle rødder. Vi mener, at arbejdet med de kulturhistoriske elementer, i forhold til såvel landskabet som til det byggede, er både udfordrende og vigtigt.

De historiske landskabelige anlæg er fra en tid, hvor der var både økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til at opretholde et meget højt plejeniveau. Dette er i de fleste tilfælde ikke realistisk i dag, og det kan derfor ekstra vigtigt at sikre anlæggenes arkitektoniske og kulturhistoriske værdier med de rette valg indenfor projektets rammer.

Vores tilgang er ydmyg, og vi arbejder med stor respekt for de historiske anlægs rumlige, æstetiske og naturmæssige kvaliteter.

Vi udvikler nye plejemetoder og tilfører nye materialer, opbygninger og konstruktioner, som kan sikre de historiske beplantninger, elementer og strukturer i en moderne og effektiv drift.

Eksempler på ydelser / Historiske registreringer og analyser / Udvikling af nye driftsformer / Udviklingsplaner / Helhedsplaner

Bryggernes Plads

Udvalgte projekter:

2024-11-08T10:29:36+01:00
arkenwalk-foto-bjarkeoersted

ARKENWALK

Bygherrerådgivning på kunststi ved Arken Kunstmuseum

2024-11-08T10:35:59+01:00

Folkeparken

Renovering af historisk amfiteater i Roskilde

2024-11-08T10:38:51+01:00
skamlingsbanken

Skamlingsbanken

Historisk besøgscenter mellem natur og kultur

Bryggernes Plads
biodiversitet og landskabsarkitektur

– Biodiversitet –

”Biodiversitet er meget mere end bare en blomstereng! Den er også bevarelse af eksisterende træer, supplerende vandelementer og fokus på den rette drift og udvikling.”

”Biodiversitet kræver bl.a. forankring i driften, mere bæredygtige udbudsprocesser og at vi ikke ødelægger naturgrundlagt i byggeprocesser – både onsite og offsite”

Vi tænker biodiversitet ind i alt det, vi beskæftiger os med. Biodiversitet er afgørende for mangfoldigheden af arter og vi arbejder målrettet og fokuseret på at understøtte dette i alle vores projekter. Det gør vi bl.a. med hjælp af vores biodiversitetsscore, som er vores værktøj til at sætte måltal på de forskellige elementer og dermed hjælper beslutningstagere til de rette valg.

Vi er rendyrkede plantenørder og vi elsker at se planterne gro! Vi kan hjælpe med at højne og se muligheder for projekters samlede biofaktor. Med indgående viden om naturens processer, vækstvilkår og anlægsteknik, skaber vi robuste løsninger, som holder over tid.

Planter tilfører sanselighed, stoflighed, identitet og variation over tid og mellem årstider. Derfor er planterne det vigtigste råstof for vores arbejde.

Vi sammensætter beplantninger ud fra stedets specifikke forudsætninger, som jordbundsforhold, lys og skygge samt specifikke vilkår for det enkelte projekt som slid, vindforhold, afvanding mv.

Beplantninger indgår desuden også i vores projekter som rumlige, arkitektoniske elementer. De skaber strukturer og volumener i landskabet, formidler skala og står i kontrast til det byggede.

Eksempler på ydelser / Biodiversitetsplaner / Rådgivning om biofaktor /  Beplantningsplaner / Udviklingsplaner / Driftsplaner / Gårdrum /

Udvalgte projekter

2024-11-08T10:31:57+01:00

Grøndalen

Rekreativ skybrudsløsning på Frederiksberg

Kultur og landskabsarkitekt

– Klima –

”Landskabsarkitekturen er vores redskab til at indarbejde regnvandshåndtering i vores projekter. Vores faglighed er nødvendig som bidrag til at håndtere de aktuelle klimaforandringer.”

”I en foranderlig verden med et foranderligt klima vil vi gøre op med vanetænkning og turde udfordre de eksisterende standarder. Kun på den måde kan vi være med til at drive forandringer.”

For os er landskabsarkitektur og regnvandshåndtering to sider af samme sag.

I tilrettelæggelsen af vores projekter indtænker vi håndtering af overfladevand, nedsivning, forsinkelse og transport af regnvandet som en integreret del af vores designproces.

Vi insisterer på at tænke utraditionelt og tværgående, når det kommer til håndtering af regnvand. På den måde tror vi, at man opnår de bedste løsninger, der kan afhjælpe fremtidens afløbsproblemer – samtidig med, at vi skaber rum til oplevelsesrige by- og landskabsrum.

Eksempler på ydelser / Analyser og beregninger af vandmængder og flow / LAR-oplæg og strategier / Inspirationsforedrag / Fondsansøgninger

Bryggernes Plads

Udvalgte projekter:

2024-11-08T11:21:14+01:00
regnvandshåndtering i holmegårdsparken

Holmegårdsparken

LAR-løsninger skaber attraktive rammer for plejeboliger

Bryggernes Plads
Drift og pleje af landskaber

– Drift & Pleje –

”Når vi afleveret et projekt, er det først lige startet.”

”Vi afleverer ikke et færdigt produkt – vi starter en udvikling. Derfor skaber vi ikke landskaber uden plan for pleje og udvikling.”

Hos OPLAND tænker vi driften ind allerede i projekternes tidlige faser, så designet lægger grunden for en rentabel og bæredygtig drift og udvikling af områderne. Det er vores erfaring, at vi i højere grad sikrer, at anlæggenes grønne intentioner opnår deres fulde potentialer, når vi inddrager driftsperspektiverne tidligt i processen. Vores mangeårige erfaringer påvirker, hvordan vi planlægger projekterne i de indledende faser – kort sagt driften og forvaltningen af landskaber er med i alt det, vi foretager os.

Hos OPLAND ser vi udviklingen af vores grønne områder som et naturligt kredsløb, hvor fagets traditionelle hovedfaser – planlægning, anlæg og drift/forvaltning – udgør hver sin del. De hænger også sammen på den måde, at vores erfaringer fra tilsyn med driften danner et vigtigt vidensgrundlag for vores arbejde med nye projekter.

Vi vil ikke lægge navn til projekter, hvor vores samarbejdspartnere ikke deler vores vision omkring at passe på det, vi sætter i verden. Der skal være en klar plan for pleje og udvikling af projekterne, så vi sikrer både den økonomiske investering og ikke mindst den samlede bæredygtighed. Derfor ønsker vi at være en del af projekterne så længe som muligt af den simple årsag, at vores projekter først lige er startet, når det nye anlæg bliver afleveret.

Vi forløser en synlig forskel, når vi definerer rammerne for, hvordan de udvikler sig bæredygtigt og bidrager med stort naturindhold og høj biodiversitet – til glæde for både brugerne og planeten!

Eksempler på ydelser Driftsabonnement / Driftsplanlægning / Driftsbeskrivelser / Plejeplaner / Drifts- og vedligeholdelsesplaner / Driftsstyring / Driftstilsyn / Driftsudbud / Virksomhedsoverdragelse i forbindelse med udlicitering af drift / Driftsøkonomi / Udviklingsplaner / Helhedsplaner

Læs mere om OpDrift

Udvalgte projekter:

2024-11-20T16:23:49+01:00

J.C. Jacobsens Have

Drift og udvikling af historisk haveanlæg med tilknytning til Carlsberg byen